Type to search

Bolig Livsstil

3 råd til dig der vil udleje din bolig

Share

Overvejer du, at udleje din lejlighed eller hus, er der et hav af forhold, regler og love du skal have styr på, ligesom der er en del praktisk arbejde, både før under og efter fremlejen. Det kan være et større arbejde, specielt i en hverdag med familie og fuldtidsjob. Derfor giver vi dig 3 brugbare råd, hvis du overveje at udleje boligen.

Markedsføring

For at finde de rigtige lejere, kan du, foruden at høre brug af dit eget netværk, anbefale forskellige boligportaler til formålet. På nettet er der et utal af boligsider, der samler lejeboliger fra hele Danmark ét sted. Du kan også anvende sociale medier som eksempelvis Facebook, hvor der findes mange forskellige grupper med henblik på at udleje og leje lejlighed eller hus. 

Du har også mulighed for at benytte et boligudlejningsselskab, som dog ofte vil kræve et salær. Fordelen ved denne løsning, er at du ikke selv skal stå for annoncering, fremvisning og kontrakt. Der er mange praktiske ting forbundet med at udleje en bolig, hvorfor denne løsning kan spare dig for meget besvær. I en stresset hverdag, kan et boligudlejningsselskab være guld værd.

Alliér dig med håndværkere

Er man lejer, er det typisk ikke ens eget ansvar at vedligeholde lejemålet. Derfor bør du som udlejer alliere dig med en eller flere håndværkere, såfremt du ikke selv har kompetencerne (eller tiden), til at varetage disse opgaver. 

Ved mindre vedligeholdelsesopgaver såsom at rense afløb eller afrime fryser jævnligt, er kutymen, at dette varetages af lejer. Alle større vedligeholdelses- og renoveringsopgaver er typisk udlejerens ansvar, med mindre andet står anført i lejekontrakten.

Det kan derfor betale sig, at have gode aftaler med forskellige fagmænd, der kan ordne både forudsete og ufordusete opgaver på boligen, både indendørs og udendørs.

Søg juridisk rådgivning

Som udlejer er der oceaner af paragraffer at forholde sig til. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke disse overholdes. Derfor gør du klogt i, at få styr på alle regler på området. Det kan til tider føles som en uoverskuelig opgave, hvorfor du bør overveje, at rådføre dig ved judiriske eksperter på området. Det er nødvendigt at være forholdsvis godt inde i eksempelvis lejelovgivningen og Grundejernes domssamling. Som privat udlejer, kan det være meget at gabe over, hvorfor juridisk rådgivning ofte er både anbefalelsesværdigt og nødvendigt.