Type to search

Livsstil

3 tips til at tænke mere bæredygtigt

Share

Affaldssortering, genbrug og grøn energi er nogle af de hovedemner, vi ser i den bæredygtige fremmarch. Men er det nok? Det er i virkeligheden de færreste af os, der egentlig tænker bæredygtigt. I dette indlæg, får du tre tips til at begynde at tænke i de bæredygtige linjer.

1. Hav fokus på energiforbrug

Det er naturligvis meget oplagt for de fleste af os, at tænke på vores energiforbrug. Det skyldes formentlig også de ekstremt høje energipriser, vi oplever i øjeblikket. Så det giver i virkeligheden god anledning til at ændre sin tankegang ang. forbrug – man sparer penge og skåner miljøet.

Ved at reducere forbruget af energi og elektricitet, betyder det, at man samtidigt reducerer udledningen af drivhusgasser, der oftest er forbundet med produktionen af energi. Der er mange små tiltag, man kan gøre til en fast del af sin hverdag, der kan mindske energiforbruget. Først og fremmest, kan man frakoble sine hårde hvidevarer og elektronisk køkkengrej. Selvom, man måske ikke bemærker det, suger disse maskiner elektricitet selvom de ikke er i brug. Man kan derfor gøre det til en huskeregel, at standarden er at de ikke er tilsluttet strømudtaget, og kun tilsluttes, når de skal bruges. Det er en simpel tilgang, der kan gøre dit liv mere bæredygtigt – og skære lidt af elregningen.

2. Bæredygtig transport

Bæredygtig transport er meget mere end køre elbil. Elbiler er naturligvis mere hensigtsmæssige end konventionelle benzinslugere, men det er ikke altid den bedste løsning. Den bedste løsning er simpelt og nok ikke overraskende at gå eller cykle. Det er selvfølgelig ikke altid er det er en mulighed, men det er den absolut bedste løsning hvis muligt. En alm. Indkøbstur kan gøres på cyklen eller på gåben, og man kan såmænd også cykle til arbejde. Det er god motion, der samtidigt skåner miljøet – meget mere end man skulle tro. 

Virksomheder er også begyndt at benytte sig af denne tankegang. Det danske rengøring-og servicefirma, Hermans Danmark, bruger f.eks. ladcykler til meget af deres transport af rengøringsartikler osv. 

Det handler måske i virkeligheden om at omlægge sine vaner, da det kan være den nemme, hurtige og derfor fristende løsning at tage bilen fremfor gåturen. Det er bare et element i vores hverdag, der er utrolig forurenende. Offentlig transport er også altid et fremragende alternativ, hvis det er længere ruter.

3. Bliv papirfri

Dette er endnu et tip, der ikke kun gør din hverdag mere bæredygtig, men også bidrager til andre elementer. Her er virksomheder generelt de store syndere, men vi kan alle gøres vores for at fjerne problemet. 

Papirindustrien er ikke kun store bidragere til CO2-udledningen, men der bliver ovenikøbet fjernet træer, der “spiser” CO2 til deres fotosyntese. For slet ikke at tale om ødelæggelsen af biodiversitet og dyreliv i processen. Så det står klart; industrien er ikke hensigtsmæssig. 

Derfor er der, af gode grunde, mange årsager til droppe papiret i hverdagen. Derudover, er papir efterhånden også forældet. Der findes digitale løsninger til stort set alt nu om dage. Få papirer som digitale dokumenter over mails, kvitteringer over en app – og sælg din printer.

Mange er mere vant til gennemlæse dokumenter i papirform, eller rette sin opgave med en rød kuglepen. De digitale alternativer er bare nemmere og bedre for miljøet. Man kan dertil også undgå, at de bliver væk eller går i stykker. At hunden har spist skoleopgaven er ikke længere en acceptabel undskyldning – hvis det altså nogensinde har været det.