Type to search

Mode

7 måder du kan gøre din garderobe bæredygtig [2020 Guide]

Share
Tips til en bæredygtig garderobe

Klimakrisen brager derudaf. Budskab om bæredygtighed og omtanke for klima og planet synes at vokse for hver dag der går.

“Der er ingen planet B”

Sådan lyder budskabet fra klimaaktivister verden over. Klimasynderne er mange. Og modeindustrien er ingen undtagelse.

Så hvordan kan du gøre din garderobe mere klimavenlig i 2020 og fremover?

1. Lån tøj fra dine venner

Du og dine venner har højest sandsynlig garderobe fyldt med tøj. Og en stor del af det tøj hænger bare og støver. Hvorfor ikke indføre en byttedag mellem veninder og venner? Hvad der måske er blevet kedeligt i dine øjne, kan være super brugbart for en ven. Og du låner det jo bare, så du kan altid få det igen.

2. Køb genbrug – butikker og online

Hvis du mangler beklædning er det værd at kigge din lokale genbrugsbutik igennem, inden du køber fra nyt. I dag står modeindustrien for 10 % af verdens samlede CO2 forbrug. Samtidig smider vi mere og mere tøj ud. Hvis hverdagen skal se mere bæredygtig ud, er din forbrugeradfærd et godt sted at begynde. 

3. Gå efter bæredygtige materialer

Der er forskel, hvor meget hvert stykke tøj sviner. Alt tøj er en belastning for miljøet, men der er stor forskel på, hvor stor belastningen er. Hvis man ikke er imod at anvende dyreprodukter, er uld en af de mest klimavenlige materialer. Det er slidstærkt og kræver ikke kemikalier ved produktion. Plantematerialer som bomuld har ikke den bivirkning af adlede plastikpartikler til vandet ved vask og brug. Dog kræver bomuld store mængder vand ved produktion.

4. Reparer dit tøj

Meget tøj smides væk så snart den mindste tråd er løbet. Men har du blot helt basale syevner, kan dit tøj klare sig mange år frem. Har du ikke selv evnerne til at reparere tøjet, kan din lokale skrædder lave tøjet på ingen tid. Har du købt tøj, der ikke sidder, som du forventede, kan du også bruge en skrædder til at sy det ind.

5. Giv dit tøj videre imellem dine børn

Har du børn er der også masser af gode genbrugshjemmesider at kaste sig over. Ofte kan man finde mange børnevarer som barnevogne og babytøj, der virker så godt som nye. Har du flere børn, kan du gøre brug af arve-metoden, hvor tøjet overrækkes til mindre søskende, når det er for stort til den ældste.

6. Gå efter etiske brands

Der er forskel på tøjbrands og deres indsats for at fremstille tøj bæredygtigt. Flere danske virksomheder forsøger at komme klimaproblemerne i møde med bæredygtig stikvare i uld eller abonnementsservices for tøj, hvor du låner tøjet for en periode, for så at låne det videre til andre. 

7. Køb mindre

Modeindustrien producerer årligt 150 milliarder stykker tøj. Det er en voldsom mængde tøj, men der er grund til at tøjindustrien producerer så heftigt. Vi køber meget tøj. I sidste ende er det vores forbrugervaner, som kan ændre på virksomhedernes produktion. Stopper vi i vesten med at købe så meget tøj – omkring 16 kg tøj per dansker hvert år – begynder tøjfirmaerne også at udvikle nye produktionsveje for bedre mere bæredygtig produktion.

Ønsker du at udvide den bæredygtige livsstil til hele dit hjem, kan du læse denne guide om bæredygtighed. Så bliver du klogere på alt fra økonomisk bæredygtighed til social bæredygtighed.