Type to search

Familie Kæledyr

Få en gladere hund med disse 3 enkle råd

Share

Hænger din hund lidt med snuden og logrer halen ikke lige så meget som da den var hvalp? Det er bevist at hunde bringer livsglæde til mennesket, og vi må ikke glemme at give lidt igen til de firebenede væsner.

Forkæl din hund med hundemassage

Det kan være, at du tænker din hund stortrives og ikke lider af hverken fysiske eller psykiske problemer. Men det kan sagtens være, at der gemmer sig nogen ting bag ved de søde hundeøjne, som ikke umiddelbart er synligt for os mennesker. Er du i tvivl om din hunds trivsel kan du få det afklaret ved at tage den til en hundemassør. En hundemassør kan nemlig via massagen mærke om hunden har spændinger, der enten er relateret fra noget psykisk eller fysisk.

Massagen kan endda også gøre en meget aktiv hund roligere og en rolig hund mere aktiv, fordi spændinger bliver fjernet og evt. smerter mindskes. Hundemassage er i dag en udbredt ting, og der findes hundemassører, som har specialiseret sig i at massere i hundens eget hjem. Her er hunden i trygge omgivelser og vil tage meget bedre imod massagen.

Giv din hund andre firebenede legekammerater

De fleste hunde er af natur sociale og udadvendte væsener. Du har nok allerede en idé om, hvad din hund synes om selskab med andre hunde. Og har du indtrykket af, at din hund synes det er spændende og sjovt, den vil typisk logre en del med halen, bør du give din hund fornøjelsen af at få andre legekammerater så ofte du har mulighed for det.

En nem måde at finde legekammerater til din hund, er ved at lufte den i hundeparker. En hundepark er et ofte indhegnet område, hvor hunde kan få lov til at løbe frit og lege med hinanden. Lad din hund løbe rundt frit der i 30 minutters tid, da det også kan være overstimulerende med en masse andre nye hundevenner på en gang. Der findes hundeparker i de fleste store byer i Danmark.

Hold din hunds instinkter ved lige

En hund har godt af at blive ved med at få stimuleret sine instinkter hele livet igennem. Det er særligt lugtesansen, som er en af hundens stærke instinkter og der er forskellige ting du kan gøre for at stimulere denne.

For det første skal du huske at tage din tålmodighed med når du lufter din hund. Det kan nemlig sætte tålmodigheden kraftigt på prøve for de fleste, hvis din hund finder spændende ting at stoppe op og lugte til hver 5. meter. Det er dog vigtigt at give den muligheden for at lugte færdigt, så den får brugt og stimuleret sin fantastiske lugtesans. En anden ting du kan gøre er at sprede din hunds foder ud over et større område, så den selv skal snuse sig frem til foderet. Det kan f.eks. være i haven, at du fordeler foderet rundt i små bunker.

På den måde bliver din hunds lugtesans stimuleret og det vil den sætte stor pris på. Hundens lugtesans er nemlig dens skarpeste våben, og det er lavet til at opsnuse byttedyr og andre spor.