Type to search

Livsstil Motion

Få mest muligt ud af den danske sommer

Share

Det er så småt begyndt at gå op for os, at vi må kigge langt efter sydens sol og varme denne sommer. Derfor har vi lavet denne guide til, hvordan du kan få mest muligt ud af den danske sommer med smukke vandreture og overnatning i det fri. 

Det at have det rigtige grej, kan gøre en verden til forskel. Derfor har vi lavet denne guide, så du altid har det rigtige grej til den rette situation. Grundet corona-pandemien er vandreture blevet et hit som aldrig før. Danmark har masser af smuk natur man kan gå på opdagelse i, selv i storbyen, er det muligt at gå på opdagelse i naturen ved at gå Amarminoen. 

Andre smukke vandreruter: 

    • Bornholms Kyststi 
    • Camønoen
    • Nordkyststien
    • Jyderupstien
    • Øhavsstien

Læs mere om smukke vandreruter i den danske natur her. Der findes vandreruter til enhver smag, alt fra de mere overskuelige 40 km til de rutinerede ruter på 400 km.

Det bedste grej til vandreturen

Der findes ikke dårligt vejr, blot dårlig påklædning. Vi er meget enige og derfor er det vigtigt at vælge det rigtige grej til vandreturen. Vi opfordrer dog stadig til, at du tjekker vejrudsigten inden. 

Det er vigtigt, at have de rigtige støvler, da der ikke er noget værre end vabler, trætte fødder eller skader (Husk dog altid et vabelplaster – just in case). Det er fødderne, der bærer dig på en vandreture, så lad ikke dårligt fodtøj stoppe dig. Vær opmærksom på om det ville være bedst for dig med et åndbart materiale, som sikrer, at du ikke får våde fødder – de kan dog være længe om at tørre. Hvorimod støvler i ikke åndbart materiale hurtigere bliver våde, men som til gengæld tørrer hurtigere. Sidst men ikke mindst kan det være en idé at vælge lette støvler, hvis du derimod har en del oppakning, kan det være en idé at vælge støvler beregnet til denne ekstra vægt.

Vær altid forberedt, når det kommer til outdoor påklædning og tilbehør. Idéer til påklædning og tilbehør: 

    • Regntøj
    • Jakker og veste
    • Trøjer
    • Bukser
    • Underbeklædning
    • Handsker og hovedbeklædning
    • Rygsæk
    • Drikkedunk
    • Knive og økser

Overnatning i naturen

Skal du overnatte i naturen, er der flere ting, man skal tage højde for. Hvis du vil have en lettere oppakning, kan du med fordel undersøge en bivuak eller hængekøje i stedet for et telt. Vælger du en hængekøje, behøver du heller ikke et liggeunderlag. Du skal dog være sikker på, at der på ruten vil være mulighed for at hænge hængekøjen op. 

Selvom det er sommer, kan det hurtigt blive koldt om natten, vælg derfor en sovepose af god kvalitet. Der er stor forskel på soveposer, nogle egner sig til vinter andre er designet til brug om sommeren. 

Huskeliste til overnatning i naturen: 

    • Telt, bivuak eller hængekøje
    • Liggeunderlag og sovepose
    • Bord og stol
    • Kogegrej eller eventuel dåsemad
    • Lamper og lygter
    • Knive, økser og spader
    • Powerbank eller anden form for trådløs ladestation

Er du ikke til overnatning i det fri, liggeunderlag og soveposer, findes der alternative overnatningsmuligheder. Se her en oversigt over spændende steder, hvor du kan bo i shelter. Derudover er glamping også blevet et hit til dig, som ikke helt kan give slip på det luksuriøse men som stadig vil være tæt på naturen.