Type to search

Uncategorized

Få styr på dit brand mens du scroller på SoMe

Share

Du er sikkert vant til at begå dig på alverdens sociale medier i privat regi, men er du lige så skarp på at prioritere din tilstedeværelse på de sociale medier gennem arbejdet?

Netop fordi målgruppen ofte vil være at finde på diverse platforme såsom LinkedIn, Instagram, TikTok og Facebook, er det vigtigt at imødekomme dem. For at gøre det bedst muligt, er det dog først og fremmest meget vigtigt at få styr på din virksomheds brand.

Hav et klart udtryk

Du har nok set mange forskellige kontier på sociale medier – nogle mere gennemførte end andre. Hvis du tænker dig om, hvilke profiler har så været mest indbydende?

Det er vigtigt at få ét klart udtryk, så du får kommunikeret dit brand klarest muligt. Det gør du ved at tage ting i mente såsom:

  • Logo
  • Farvepalette
  • Tone-of-voice
  • Bio m.fl.

Gør derfor brug af visuel branding og skab sammenhæng på tværs af dine SoMe-platforme.

Samspil mellem forskellige platforme

Alle SoMe-platforme har hver deres styrker og svagheder, og er kendt mere for nogle ting end andre. Du ved for eksempel højst sandsynligt at LinkedIn bliver brugt til at pleje sit arbejdsnetværk og lægge en “ny job”-opdatering op, mens du på Instagram nok kører en mere afslappet stil med personlige og private billeder samt videoer.

For din virksomhed og dens brand betyder det, at du til din fordel kan udnytte de forskellige platforme til forskellige dele af din kommunikation. I samspil kan platformene hjælpe dig med at opnå en holistisk tilgang til samt forståelse af din virksomhed online.

Brug derfor tid på at sætte dig ind i hvad de forskellige medier kan, og begyndt derefter at opbygge dit brand så det giver mening – ikke kun for dig og dine medarbejdere, men i højere grad din målgruppe.

Post hyppigt

Du ved, at du allerede har din telefon i hånden mere end du nok vil indrømme. Så hvorfor ikke få postet oftere end du gør nu?

Når du poster viser du din online tilstedeværelse, viser aktivitet for din målgruppe, og forøger din chance for at blive opdaget af potentielle kunder. Det kan også føre til at din mund-til-mund markedsføring bliver forbedret, hvis dit netværk begynder at dele information og indhold om din virksomhed baseret på dine opslag.

Du viser også de forskellige platformes algoritmer, at der rent faktisk er et levende menneske bag kontoen, så du kan komme op og forhåbentlig rangere højere.