Type to search

Sundhed Uncategorized

Guide: Opnå bedre sundhed på hjemmekontoret med ergonomi

Share

Siden marts 2020 har mange danskere, i lange perioder, været nødsaget til at arbejde på hjemmekontoret. Selvom de fleste får stillet computer, ekstern skærm og mus til rådighed, så er det nok de færreste der får lov til (eller gider) at tage deres kontorstol og hæve sænkebord med hjem i privaten. Og det kan være problematisk, fordi vi tvinger kroppen i dårlige positioner som på lang sigt kan skade vores sundhed. Der findes mange guides til, hvordan man kan udfordre kroppen gennem pauser med yoga, men hvis ikke du lige har 45 minutter hver dag til at opnå den perfekte hundestilling så er her nogle lidt mere simple (og mindre tidskrævende) tips du kan bruge. På min arbejdsplads har vi rigtig mange gode produkter bl.a. fra Ergotec, men da jeg ikke lige havde økonomien til at investere i helt nyt kontorinventar faldt jeg over deres guide ‘hvad er ergonomi‘ som har hjulpet mig meget.

Ergonomiske rutiner på hjemmekontoret

Det første jeg gør, naturligvis efter morgenbad og morgenkaffe, er at indstille en alarm på min telefon. Den alarm går af en gang i timen og minder mig om, at jeg skal overholde min ergonomiske rutiner foran skærmen. I begyndelsen glemte jeg hurtigt den korrekte stilling, men efterhånden blev det mere naturligt for mig at sidde i den rigtige position. Alarmen minder mig om følgende:

  • At holde arme og ben i en 90-graders vinkel (dette er klart den sværeste da mange har en tendens til at sidde med benene over kors)
  • At placere fødderne flat på gulvet
  • At sørge for der er plads til en hånd mellem stolens kant og din knæhase
  • At bordet er et par centimeter højere end albuerne
  • At stille computerskærmen i en vinkel, så man ikke bøjer i nakken
  • At sørge for der er minimum en arms længde fra ansigtet til skærmen

Disse råd lyder måske ganske simple, men det er faktisk enormt svært at huske. Så sæt en alarm (eller hvad der virker bedst for dig) og stille og rolig kom ind i en ergonomisk rutine. Ergonomi har hjulpet mig enormt meget, og jeg er sikker på, at du på kort tid også vil se en effekt. Mindre spændninger i nakke og ryg, mindre uro i benene og mindre trætte øjne er blot få af de ting du kan se frem til. Hvis du vil læse mere om livsstil i hjemmet kunne min blog om Boligindretning: Det funktionelle og æstetiske hjem være interessant for dig. God arbejdsdag på hjemmekontoret!