5 ideer til din næste sommersportsgren
Share

Vi har efterhånden lagt de koldeste måneder bag os, og vi bevæger os stille og roligt mod varmere tider. I takt med at temperaturen stiger, begynder danskerne at bevæge sig mere og mere ud i naturen – også når det kommer til sport. De traditionelle sportsgrene, såsom fodbold, er selvfølgelig populære igen i år men hvis du mangler ideer til andre typer af sommersportsgrene giver vi her 5 forslag som forhåbentlig kan give inspiration.
Wake-boarding i kabel-park
En sommersport der er blevet mere og mere populær de sidste par år er wake-boarding. Kort sagt, kan det bedst beskrives som at stå på snowboarding på vand frem for sne. Tidligere har mange danskere gjort det med kabel spændt fast til en båd, men faktisk er kabelparkerne i f.eks. Aalborg og København er meget bedre alternativ. Det skal siges, at wakeboarding er en lidt dyrere sportsgren at starte på, da det både kræver udstyr og sæsonkort til kabelbanerne hvis man vil dyrke det på fast basis. Men de fleste der er startet på wake-boarding kommer tilbage sæsonen efter fordi de er blevet bidt af det.
Kom ud i naturen med ridning
Modsat wake-boarding er ridning ikke en ny sport, tværtimod. Men det er stadig en sommersport som giver utrolig meget, da der her virkelig er god chance for at komme ud i naturen. Endvidere får de fleste et rigtig tæt forhold til deres heste, hvor de plejer og passer dem med f.eks. Lysterapi til heste, der passer til alle hesteracer. Hvis man ikke selv har reddet før, kan det være svært at forestille sig det forhold man som rytter får til sin hest, men noget af det hyggeligste kan være en lang ridetur ud i naturen, hvor man både får frisk luft, dyrker sport og hygger med hesten. De to første sommersportsgrene hører til de lidt dyrere kategorier, så her kommer et par forslag som er mere økonomisk venlige.
Paddle board træner hele kroppen
Vi er tilbage på vandet, men denne gang i en lidt mindre hurtig og billigere sportsgren. Du har sikkert set flere fædre stå med pumpe på stranden sidste sommer, for at give luft til deres paddle board. Dette er nemlig også en trend som er kommet til Danmark. Et paddel board kan erhverves releativt billigt, og til gengæld har du en ekstrem frihed da det kan tages med til lige præcis den strand eller sø du vil. Det er en virkelig god sport, som træner hele kroppen samtidig med at den er meditativ når man befinder sig ude på vandet.
Rulleskøjterne er tilbage
Rulleskøjterne har en meget skiftende trend, og nu ser det ud til at også disse er tilbage som en god sommersport. Et par gode rulleskøjter kan fås ret billigt, og til gengæld kan du have utrolig meget glæde af dem. Hvis du hiver dem med ud til f.eks. Amager strandpark har du en meget flot rute, hvor du kan nyde den friske luft og samtidig får dyrket en meget effektiv motion. Hvis du hører til de mere modige, så kan du også kaste dig ud i ‘skating’ disciplinen på nogle af de mange skaterparker der findes i Danmark.
Udendørs yoga giver en god mental sundhed
Indendørs yoga har efterhånden haft sin popularitet i en del år. Men nu rykker yoga også udendørs, og det er mere normalt at se mennesker opnå en bedre mental sundhed rundt om i de danske parker. Yoga kræver kun en måtte og så selvfølgelig noget bevægeligt tøj, men ellers er det en nem sportsgren at komme i gang med. Hvis du synes det virker grænseoverskridende at tage i parken alene for at dyrke yoga, findes der en masse hold hvor man mødes i f.eks. Fælledparken. Læs eventuelt også vores blog om en sund morgenrutine.