Type to search

Fest

Inspiration til dit sommerbryllup

Share
sommerbryllup

Skal du giftes til sommer? Et sommerbryllup er drømmen for mange.

Ifølge Danmarks Statistik er sommeren nemlig den mest populære sæson for bryllupper. August især er den måned, hvor der er langt flest bryllupper i Danmark. Hvert år, vælger næsten 6.000 par den måned til at sige ja til kærlighed – og hinanden. Det er der en god grund til. Sommeren byder på sol, ferie og mulighed for at holde jeres bryllup udendørs.

Skal du planlægge et sommerbryllup? Så kan du finde inspiration til dit bryllup her.

Hvor skal du holde dit sommerbryllup?

Når du skal holde et sommerbryllup, er det vigtigste valg, du kan tage (udover hvem, du skal giftes med), hvor det skal holdes.

Selve brylluppet skal helst holdes i en kirke, du finder smuk og som deler dine personlige værdier. Det kommer mest af alt til udtryk med dit valg af præst. Inden du skal giftes, er det normalt at du og din partner mødes med præsten og taler om, hvem I er som personer og som par.

Når I har valgt en kirke, skal I også finde et sted at holde selve bryllupsfesten. Det betyder, at I skal finde et sted, der har plads til alle jeres gæster, der samtidig ikke ligger langt fra kirken. Det er også ofte godt at sikre, at der er gode overnatningsmuligheder for gæster, der kommer langt væk fra.

Skal festen holdes udendørs?

Når du holder dit bryllup – eller en del af brylluppet såsom receptionen – udenfor, er der visse hensyn, du skal tage.

Der skal gerne være god plads til at gæsterne kan sværme rundt og være sammen i mindre grupper. Det kan være ret overvældende at stå i en lille have sammen med et par dusinvis fremmede.

Derudover skal der også gerne være en god udsigt. Det er her, der vil blive taget mange billeder, og et smukt landskab eller naturområde, er med til at give jer de bedst mulige bryllupsbilleder.

Fordi vi lever i et regnfuldt land som Danmark, er det også ofte smart at vælge et sted, hvor det enten er god overdækning eller mulighed for at gå indendøre.

Hvis I har god plads, kan I også vælge at holde det i jeres egen baghave. Det er intimt, trygt og med til at få gæsterne til at slappe mere af. Du skal bare sikre, at I har nok siddepladser, så de ældre eller trætte ikke er tvunget til at stå op for længe.

Hvis I vil give jeres gæster den bedst mulige oplevelse (og en lille gave til jer selv), kan I overveje at anskaffe jer nogle lækre udendørsmøbler fra MUUBS. Det er endnu en udgift til jeres bryllup, men også noget I vil kunne nyde i mange år fremover.

Husk champagnen!

Til ethvert bryllup hører festlige dråber – eller nærmere bobler. Her vil vi klart anbefale, uanset årstid, at man skyder ægteskabet i gang med en god vintage champagne. Her findes der utallige muligheder, hvor flere navne især er kendte for sin gyldne smag.

Her vil vi anbefale Moët & Chandon, som er et af de mest kendte huse og af god grund. Her kan I enten gå den klassiske vej med deres Brut champagne eller møde sommeren med den hvide Moët & Chandon ICE Imperial – under alle omstændigheder får I en rigtig populær champagne med Moët & Chandon.

Det rigtige tilbehør og dekoration til dit sommerbryllup

Et rigtig sommerbryllup kræver også smukke dekorationer, der stemmer overens med sæsonen.

Det er her, I virkelig får mulighed for at udtrykke jeres egen stil og smag. Skal brylluppet være lille og intimt? Så kan I gøre det minimalistisk ved at holde jer til de simple udsmykninger, såsom silkebånd og gæstebøger. Skal jeres sommerbryllup derimod være stort og ekstravagant, kan I gå all-in med flotte balloner, smukke guirlander, udstyr til fotobooth og meget anden slags tilbehør til bryllup. Det eneste, der skal holde jer tilbage er budgettet og jeres egne ønsker. Det er, trods alt, jeres dag.

Den ene sted, hvor I bør tage mest hensyn til gæsterne er bordkort. Der er meget at lave op til et bryllup, så hvis I får rigtig mange gæster, er det bedst at lave dem på computeren. Bare husk at have nok blækpatroner. Det gør det også nemmere at sikre, at I har stavet alles navn korrekt.

Skal du “kun” være gæst til et bryllup? Så læs vores guide til hvordan du holder den bedste bryllupstale.