Type to search

Kost

Mad mod forkølelse – sådan slår du snuen

Share
mod forkølelse

Kæmper du med en snue eller løbende næse? Så har vi fire bud på mad mod forkølelse, der vil hjælpe dig godt på vej.

Det bedste middel mod forkølelse er, som altid, rigelig med væske og søvn. Men hvis du gerne vil kickstarte dit immunforsvar og hurtigere få bugt med den forkølelse, er der også bestemte ingredienser og madretter, der har en gavnlig effekt. De vil ikke kurere din forkølelse, men de vil hjælpe.

Læs med og få nogle bud på mad og drikke mod forkølelse – der faktisk virker.

Mad mod forkølelse

1. Retter med masser af proteiner og fedt

Når du er syg, er det bedste, du kan for din krop og immunforsvar, at få rigelig med proteiner og fedt. Det kan virke kontraintuitivt, men selvom en let grønsagsret føles dejligt, når du er syg, vil det ikke nødvendigvis hjælpe dig med at blive rask.

Du skal derimod spise retter med masser af proteiner og fedt. Det er mad, der tager længere tid for din krop at fordøje. Det kan eksempelvis være en tung tomatsuppe med masser af hvidløg, porre, løg og linser. Du kan også med god samvittighed snuppe en burger eller en anden kødrig ret.

2. Stærk og varm mad mod forkølelse

Husmorrådet, når det kommer til mad mod forkølelse, har altid været hvidløg. Og det er der noget videnskabeligt belæg for. 

Men de fleste undersøgelser påpeger, at for at få det fulde udbytte af ajoene, det antimikrobielle stof i hvidløg, skal du op og spise i nærheden af 50 fed på en dag. Det er hårdt for maven, og kan derfor ikke anbefales.

Stærke retter, der traditionelt set har indeholdt masser af hvidløg, såsom thailandsk mad, har derimod en positiv effekt. Det er, fordi chilier og stærkere krydderier er med til at sætte gang i slimhinderne.

3. Rigelig med C-vitaminer

C-vitaminer er lidt den hellige gral, når det kommer til mad mod forkølelse. Det er, fordi din krop bruger C-vitamin til at opbygge og styrke dit immunforsvar. Det hjælper også dit stofskifte og nervesystem.

C-vitaminer finder du i et væld af frugter, heriblandt citrusfrugter, peberfrugter, solbær, brombær, kiwi og mango.

Men du finder dem også i en del grøntsager, såsom kartofler, broccoli og grønkål.

Hvis du er bekymret for at blive syg, mens du rejser og er langt fra frisk frugt og grønt, kan det være, at du skal smide nogle C-vitamintabletter på din pakkeliste til rejsen.

4. Spis suppe – eller drik noget varmt

Suppe er en gammel kending. Men det er, fordi det virker. Den varme væske er nemlig med til at lindre din ømme hals og hjælpe dine slimhinder. Det er dog egentlig lige meget, hvad der er i suppen.

Du kan dog vælge at kombinere det med vores første råd om at få masser af proteiner og fedt. Det kunne betyde mere fløde eller masser af tunge grøntsager og kød.

Hvis du har været syg i et stykke tid, og efterhånden er lidt træt af suppe, kan du også gå over til at drikke te eller en anden varm drik. Det vil også gavne.