Type to search

Bolig Livsstil

Sådan får du en flot græsplæne

Share

Er du husejer med tilhørende have, så ved du med sikkerhed, at en flot græsplæne er noget af det bedste der findes. Men du ved helt sikkert også, at det kan være lidt af et arbejde at holde haven pæn. Her kommer nogle hurtige grundregler for, hvordan du holder græsplanen pæn. 

En flot plæne, er en plæne som får nok opmærksomhed

Som så mange andre ting i livet, så trives græsplænen bedst hvis den får den rigtige mængde opmærksomhed. Det kræver at du giver din græsplæne kærlighed i tørke tider, og at du kontinuerligt plejer den i løbet af året. 

Klip græsset jævnligt

Det anbefales, at du klipper/slår græsset 1-2 gange om ugen fra marts til oktober. Det lyder måske af meget, men på den måde holder du græsset i en sund længde og undgår at det dør ud og bliver grimt. Anskaf dig eventuelt en robotplæneklipper, som du kan indstille efter de anbefalede retningslinjer. 

Vand græsset når det er tørt

I de perioder hvor vejret er godt, og hvor der kun er få dage med regn er det nødvendigt at tilføje væske til græsplænen manuelt. En lang vandslange er derfor nødvendig eller eventuelt en vandsprinkler som du placerer forskellige steder i haven. Mangler græsplænen væske, bliver den tør og kedelig at se på. 

Giv græsset gødning

Gødning og kalk er guf for dit græs. Det er som benzin til bilen og kan virkelig få dit græs til at stråle og stå sundt. I samme omfang som du gøder dit græs, kan det også anbefales at fjerne mos, visne blade og andre ting som kan forhindre græsset i at få den rigtige mængde solys. 

Undgå specifikke typer af svampe

Der er svampe som ikke skader græsplænen (eksempelvis svampehatte) og så er der dem som ødelægger græsset. Sidstnævnte findes der desværre en del af, herunder bl.a. Meldug og Heksering. Disse giver trælse ujævnheder i haven, og kan langsomt gøre græsset grimt. Døjer du meget med svampe i haven kan det anbefales at søge professionel hjælp. Du kan også læse mere om dårlige svampearter for græsplænen her. 

Har du grønne fingre og elsker blomster? Så læs også vores blog om, hvorfor du bør indrette din bolig med blomster.