Type to search

Bolig Livsstil

Sådan gør du dit hjem mere skandinavisk

Share
Design

Efterhånden har omverdenen fået øjnene op for danske designtalenter og danske designklassikere. Dansk design er blevet sat på dagsordenen i interiør-relaterede sammenhænge verdenen over. Det er derfor interessant at undersøge, hvad der egentlig gør dansk design så specielt. Vi har dertil lavet en guide til hvordan, du opnår det skandinaviske look. 

1. Køb de rette møbler

Skandinaviske møbeldesignere er kendt verdenen over, og det er af gode grunde. Skandinaviske møbler er ofte kendt ved deres simplicitet og deres udstråling af lækker kvalitet. Det kan godt være en omkostelig affære at anskaffe sig skandinavisk design, hvorfor du f.eks. Kan starte med at anskaffe dig spisebordsstole. Dette kunne blandt andet være Hans Wegners CH24 Wishbone Chair. Dette er en stor klassiker i designverdenen, samtidig med, at det er en tidsløs stol. En stol som denne er investering, du vil drage glæde af resten af livet. 

2. Skab rummelighed

Du kender nok godt den lidt triste følelse af at træde ind i et mørkt hus i Syden, der er belagt med mørke stenfliser og indrettet med en stor mørk lædersofa og en mørk egetræsbordplade. Skandinavisk indretning er den diametrale modsætning. Det er vigtigt, at der ikke er for mange møbler, og de enkelte møbler der er, skal bestemt ikke være for bombastiske. Du skal altså gå efter et meget simpel look – det må gerne være til den minimalistisk side. Dette vil hjælpe dig med at skabe den skandinaviske rummelighed; især hvis du ikke i forvejen bor i en stor funkisvilla (vel og mærke tysk-arkitektur), hvor der ofte allerede er skabt rummelighed ved meget lysindfald gennem store vinduespartier.

3. Sørg for rigeligt med lys

Det er vigtigt, at der er masser af lys. Vi har heroppe i Norden meget skiftende timer med dagslys afhængig af sæsonen, og vi er derfor interesseret i at få så meget sollys ind i vores hjem i de, til tider, mere deprimerende vintermåneder. Dette gør du f.eks. ved at fjerne tunge gardiner eller fjerne den høje paraplyplante i vindueskarmen – et godt trick til mere lys er faktisk meget simpelthen: Hold dine vinduer rene. Det betyder også meget for folks overordnede opfattelse af dit hjem, hvis du holder dine vinduer rene. Når du har forbedret hjemme-miljøet, kunne det måske også være værdifuldt at undersøge hvordan man kan optimerer arbejdsmiljøet.