Type to search

Fest

Sådan holder du den bedste bryllupstale [Guide]

Share
Bryllupstale

Bryllupper er fyldt med taler. Følger man bryllupstraditionerne, skal gommen skal holde tale, brudens far skal holde tale, forloveren skal holde en tale og hvem ellers, der bliver ramt af lysten, når I sidder til bryllupsmiddagen. Det er på trods af, at over 45% af danskere er bange eller nervøse for at tale foran andre. Men nervøsitet skal ikke holde dig tilbage fra at holde en vidunderlig bryllupstale, som vil glæde familien og gøre indtryk på dine venner.

Vi har samlet de tre bedste tips til, hvordan du holder, og skriver, den bedste bryllupstale.

#1 Forbered dig ordentligt

Forberedelse er et af de bedste midler mod at blive nervøs. Hvis du er en hærdet politiker eller standupper, kan du nok godt stille dig op foran en større forsamling og sige et par ord om bruden og gommen. Men for os andre er det bedst, at vi forbereder os.

En del af den forberedelse er selvfølgelig at skrive en god tale. Men vigtigst af alt, så skal du prøve at slappe af. Det er okay at være nervøs, men den nervøse energi skal være dit brændstof, ikke en mur du skal klatre over.

Den bedste teknik til at komme af med den nervøsitet er at komme ned i din krop. Inden du går på, kan du smutte udenfor, ud i foyeren eller bare et sted, hvor du kan være alene. Tag skoen af og mærk gulvet under dig. Ret ryggen, bøj dig i knæene og tag et par dybe indåndinger. Dine åndedræt skal være så dybe, at du kan se eller mærke din mave udvide sig. Gør det i 30 sekunder, og du vil kunne mærke din puls falde og dine muskler løsnes.

Hvis du allerede kan mærke nervøsiteten flere dage før brylluppet, kan det være smart at booke en tid til noget professionel massage. Det løsner dine muskler op og gør dig mere opmærksom på din krop.

#2 Kend dit publikum

En god bryllupstale er til for bruden og gommen.

Det betyder, at du tage udgangspunkt i deres behov. Når der bliver holdt en bryllupstale, skal der tales om det nye brudepars kærlighed til hinanden, hvordan de lærte hinanden at kende og små humoristiske anekdoter, der virkelig fanger deres personligheder og forhold. Er bruden vild med DYI øreringe, fordi hun er gør-det-selv-typen? Så fortæl om, hvordan gommen først fandt ud af det. Eller fortæl en historie om, hvordan gommen har ti tommelfingre, så derfor er det godt, at han har fundet en håndværker-hustru.

Anekdoterne kommer let, når man tænker sig om. Dit job er at vælge de rigtige, som fortæller noget om deres forhold og fremtid sammen.

#3 Tag afsæt i situationen

Folk elsker at føle sig set. Det gælder også i en bryllupstale.

Det behøver ikke kun være brudeparret, det skal handle om. Du vinder hurtig publikums gunst, hvis du kan referere til oplevelser eller ting ved selve brylluppet. Det får dig til at se spontan og overskudsagtig ud.

Genkendelse er et nøgleord her. Havde parret valgt bionedbrydeligt engangsservice, fordi de bekymrer sig om miljøet? Så brug det til at male et billede af brudeparrets værdier og interesser. Er dit navn svært at læse på bordkort til brylluppet? Så let stemningen med en hurtig joke om gommens kringlede håndskrift.

Det behøver ikke være meget mere end en indskudt bemærkning, men det viser, at du ikke bare har hentet en skabelon fra internettet.

#4 Vær sparsom med klichéerne i din bryllupstale (men brug dem, når de giver mening)

Det er “Den store dag”. Det er “et nyt kapitel i deres liv.” “Det er som om, det kun var i går, at…” Klichéerne er mange, når det kommer til bryllupstaler.

Klichéer er, som huskeregel, værd at undgå. Men til tider er de fortjente. Det er virkelig en stor dag, et nyt kapitel og tiden er gået hurtigt. Når du først skriver din tale, skal du ikke censorere dig selv. Bare fyld den med alle de klichéer, der giver mening for dig.

Men når redigeringsprocessen går i gang, så kig på hvert billedsprog og eksempel, og spørg dig selv: “hvilket formål tjener den her?”, “Er der et bedre valg, der passer disse specifikke mennesker bedre?” og “kunne jeg skære det her, uden at talen blev dårligere?”

#5 Tal fra hjertet i din bryllupstale

En bryllupstale er svær. Det er en disciplin, hvor du kun får en reel chance for at fortælle parret, hvor vigtige de har været for dig – og hvor vigtige, de har været for hinanden. Så tal frit fra hjertet.

De vil værdsætte og huske, at du stillede dig op foran deres familie og venner og fortalte dem, hvor meget de betyder for dig. Det er det vigtigste ved en bryllupstale.