Type to search

Kost Motion Sundhed

Sådan holder du vægten hele året

Share

Rigtig mange voksne mennesker har problemer med at holde formen – det gælder faktisk langt de fleste! Er man ikke tilfreds med sin vægt, kan det lede til skam, forringet selvværd, og alt i alt dårligere livskvalitet. Det er derfor vigtigt, ikke kun for dit fysiske helbred, men også dit psykiske helbred, at du holder din vægt. Det er sådan set ret ligegyldigt, nøjagtigt hvad du vejer – så længe du er glad og sund. Derfor er det altid en god idé, at holde sig fra badevægten. Den giver dig ikke en god indikation af din sundhed. Derudover kan man hurtigt blive ond imod sig selv, hvis man ikke ser et fald i vægt. Vær i stedet god imod dig selv, og følg en sund livsstil.

Kosten er altid det vigtigste!

bowl of vegetable salads

Uanset hvor meget du træner, kan du ikke tabe dig, hvis du spiser forkert. Og med ‘forkert’, så mener vi mad med alt for mange kalorier i. Det er meget individuelt, hvor mange kalorier man har brug for om dagen for at bibeholde din vægt. Er du i tvivl om hvor meget du behøves, kan du komme det nærmere med en kalorieberegner, der tager højde for dit køn og dit daglige motionsniveau. Hvis du vil tabe dig, skal du sørge for at ramme under dette tal. Din kost er ansvarlig for omkring 80% af din vægt, så det er altså vigtigt, at det er dette du fokuserer på. Der er efterhånden rigtig mange forskellige kosttyper, som bliver fremhævet som vejen til vægttab og et sundt og slankt liv. Og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken type kost, du bør kaste dig over, når du vil tabe dig. Et bud kan være en antiinflammatorisk kost, som udover at bestå af en række sunde fødevarer, der holder dit blodsukker stabilt, også kan forebygge en række sygdomme.

Glem ikke motionen

Selvom kosten fylder meget i et vægttab samt vedligeholdelse af vægten, er kosten samt det at skære dine daglige kalorier ned essentielt. Træner du slet ikke under dit vægttab, vil du ikke opnå et “strammere” resultat end dit udgangspunkt. Ved at kombinere sund kost og motion kan du bibeholde formede og tonede lemmer, samtidigt med at din fedtprocent går ned.

Hvis du finder det svært at finde tiden til at smutte i fitnesscentret, bør du prøve at skabe rum i dit hjem til at tage en hurtig omgang træning, når du alligevel laver noget derhjemme, som ikke kræver din fulde opmærksomhed – især hvis du ikke lige gider håndvægtene. Du kan f.eks. anskaffe dig et foldbart løbebånd, som du bruger, mens du ser TV eller lytter til musik eller podcasts.

Er du en af dem, der elsker at være ude i naturen, er det oplagt at få din motion i det fri. Det kan være alt fra en hurtig løbetur, en rask gåtur til en længere cykeltur på racercyklen langs vandet.

Hold dig motiveret om vinteren

woman lying on bed while eating puff corn

Noget af det sværeste ved en sund, aktiv livsstil, er at holde den om vinteren. I de kolde vintermåneder har man mest bare lyst til at blive på sofaen med et stykke kage. Den går dog ikke, hvis du vil holde dit gode vægttab. En god idé kan være, at begynde at dyrke sport indendørs. Det kan fx være i et fitnesscenter, i en hal eller med et online forløb. Det kan ligeledes være fantastisk dejligt at træde ind i en varm svømmehal på en kold vinterdag. Vil du have flere, konkrete tips til hvordan du opretholder både træning og kost om vinteren, kan du læse mere her.

Lad dig inspirere i det daglige

Et fantastisk tip til at holde dig i gang, er at sørge for at omgive sig med inspiration. På denne måde kan du ikke undgå at løbe ind i motiverende elementer, uanset hvor du går hen. Dette gælder både din omgangskreds, dine fysiske omgivelser, og dine digitale omgivelser. En simpel idé er at følge med på hjemmesider, der kan give dig inspiration og gode idéer i hverdagen. F.eks. er Rigtigmad’s opskriftsunivers nemt at navigere rundt i og fyldt med lækre opskrifter til sund mad.

Tags:

You Might also Like