Type to search

Mode

Sådan styler du dig til det perfekt påskefrokost-look

Share
Påskefrokosten

Påsken nærmer sig med hastige skridt, og for de flestes vedkommende betyder det påskefrokost-tid; en tid, der står i hyggens, samværets, madens og festlighedernes tegn. Og hvilken bedre anledning er der til at dresse up og gøre noget ud af dig selv? Her guider vi dig derfor til, hvordan du styler dig til det perfekte påskefrokost-look. 

Find den helt rigtige påske-kjole

Et godt sted at starte, når du skal planlægge dit påskefrokost-look, er at finde den helt rigtige kjole. Til en påskefrokost må dit look gerne være til den feminine, sofistikerede side, så den stramme, korte, sorte kjole, du måske ville være på udkig efter til byturen, er nok ikke den helt rigtige til denne anledning. Da en af påskens helt store farver er gul, kan du med fordel gå efter en gul en af slagsen – hvis du ellers tør gå den lidt mere vovede vej. Hvis den gule kjole bliver lidt for ‘out there’, kan du i stedet gå efter en kjole i en mere afdæmpet farve, men som måske er prydet med fine mønstre eller detaljer som et bælte i livet, blonder eller prikker.

Gå efter fine accessories

Accessories er en vigtig del af ethvert look. Og til påskefrokosten må du gerne give den gas og pynte dig med en masse accessories, du i hverdagen måske, føler bliver lidt for pyntede eller for meget. Gå fx efter flotte smykker som enkle øreringe, fine armbånd med perler og små feminine hårspænder, hårnåle eller elastikker til at pifte håret op. Skal du gøre det ekstra påsket, vil vi også i forhold til accessories sige, at du bør gå efter den gule farve.

Sæt håret op 

Det er nok ikke lige hver dag, at du har tid til at sætte dit hår i en flot frisure. Og netop derfor bør du da bruge påskefrokosten som en anledning til at sætte håret op og gøre lidt ekstra ud af frisuren. Er du skarp til at flette, kan du kaste dig ud i en fransk fletning eller en flettet knold for et fint, feminint look. Ligger fletteriet ikke lige i fingrene, kan du sætte håret op i en stram hestehale for et sofistikeret look eller lave tilbageslikket hår for et casual fest look. 

Læg en flot og iøjnefaldende makeup

Makeuppen er også noget, du virkelig kan gøre noget ekstra ud af til påskefrokosten. På øjnene kan du prøve med en mat, iøjnefaldende farve øjenskygge og et yderligere lag med en mere glitrende øjenskygge i samme nuance. Brug herefter en sort, intens mascara for at få dine øjne til at stråle med vipper, der ser lange og buede ud. Går du efter et sådan iøjnefaldende øjen makeup-look, kan du med fordel gå efter et mere neutralt look til læberne – fx med en læbestift i en nude eller let rosa farve. Har du bestemte træk, du gerne vil fremhæve – eller nogle, du helst ikke vil fremhæve – kan du bruge lidt contour, highlighter og bronzer. Det gør det nemlig muligt for dig at forme dit ansigt og fremhæve de ansigtstræk, du synes allerbedst om.