Type to search

Bolig Fest Livsstil

Sig det med blomster: Buketter til enhver anledning

Share

De fleste ved, at en buket blomster går an til alverdens anledninger og højtider. Blomster er en nem og fin måde at vise sin taknemmelighed eller omsorg, men en buket ser meget anderledes ud alt efter, hvilken anledning der er tale om. Vi har gjort det nemt for dig, og kommer med vores bud på blomsterbuketter, der passer som fod i hose til festdagen, påskedagene og begravelsen.

Send en kærlig tanke med blomster

Der kan være mange årsager til, man vælger at vise sin taknemmelighed med en buket blomster. Uanset om det er i en personlig eller professionel sammenhæng, så fungerer blomster altid som den perfekte måde at udvise sin taknemmelighed over for værtens fantastiske fest, den hyggelig eftermiddag med veninderne eller for kollegaen der stod for den lærerige workshop på jobbet. Det kan også være, din taknemmelighed kræver lidt mere end “bare” en buket blomster. Dertil kan du vælge at give en gavekurv oveni. På den måde vil den heldige modtage den komplette pakke med en masse lækre delikatesser, søde sager og faverrige blomster.

Den perfekte blomsterbuket til påske

Når påsken falder, tager de gule nuancer over. Bordopdækningen, indretningen derhjemme og hvad der ellers hører til at skabe den perfekte påske, bærer alt præg af den gule farve. Når du vælger at dekorere påskebordet, er det oplagte derfor også at vælge en påskebuket med gule blomster. Især hyldeblomsten er en sikker vinder hver gang – og så udgiver den også den helt rette påskeduft. Påskeliljer er selvfølgelig grundstenen for enhver påskebuket, men mange blomsterhandlere er også begyndt at inkorporere lidt mere utraditionelle blomster i en påskebuket. Især en lang række ukrudtsblomster som mælkebøtter og agersnerler har også fundet sin plads i påskebuketten.

Bårebuketten man sent vil glemme

Bisættelsen eller begravelsen af en man holder af, er noget af det mest sørgelige i et menneskes liv. En bårebuket er altid en god måde at udvise sin sorg, respekt og ære den afdøde. Og dertil er buketten også en betænksom gestus til de efterladte. Bårebuketten er den buket, som pryder kirkegulvet under begravelsen og kommer i alverdens former og størrelser. Roser og tulipaner er gennemgående den mest valgte blomst, men du kan sagtens også vælge mere atypiske blomster som Iris og Riddersporer. Mange blomsterhandlere i dag tilbyder levering af din bårebuket lige til kirkedøren. Så skal du ikke stresse over alle de praktiske ting, og kan være 100% tilstede under hele begravelsen.