Type to search

Børn Familie

Skal dit barn på sommerkoloni? Få gode råd her

Share
sommerkoloni for børn

Skoleferien for børn er lang, og derfor er det også en populær tradition i mange institutioner og fritidshjem, at arrangere en sommerkoloni eller lejrskole for børnene. Er du en af de forældre, som om et kort stykke tid, skal sende dit barn afsted på koloni? Så kan du få gode råd her til en masse ting, du kan gøre forinden, så kolonien bliver en vellykket og god oplevelse for dit barn. 

Tal om turen forinden

Sommerkoloni er for mange børn et sandt højdepunkt. Masser legekammarater, natur og glade dage. Men både for forældre og børn, kan det være en svær øvelse, hvis det er første gang barnet skal på koloni. Derfor kan det være en god ide, at bygge stille og roligt op til turen. Det kan du gøre, ved på forhånd at tale med dit barn om, hvad der skal ske. Du kan fortælle om køjesengen eller nogle af de aktiviteter de skal lave. Du kan også dele ud af de gode minder og oplevelser, du selv have som barn på sommerkoloni.

Send dit barn godt afsted

Når dagen kommer, og du skal sende dit barn afsted, handler det om at give barnet en god start på turen. For at undgå en tårevædet afsked, bør du prøve at gøre det hurtigt. Som forældre kan man hurtigt lade sig rive med, og selv føle tårerne trænge sig på. Men hvis du tager en hurtig afsked, og fortæller hvor sjovt det bliver, så kan du undgå at skulle trøste dig selv og dit barn. 

Så er det ellers bare op i bussen med dit barn. Turen skal nok blive sjov og minderne mindst lige så gode. Det er også en god mulighed for dit barn til virkelig at udvikle sig. 

Forkæl med et minde hjemmefra

En hilsen eller pakke hjemmefra kan være en god måde at sende en tanke til dit barn. Det kan nemlig komme tæt på, hvis mor eller far ringer, eller hvis man skriver et brev om, hvor meget man savner dem. I stedet kan du derfor skrive en hilsen om, hvordan hunden har det, og hvad I får tiden til at gå med derhjemme. Til hilsnen kan du vedlægge en lille pakke. Og hvis du vil forkæle barnet ekstra og give dem lidt godt at dele med sine kammarater, kan du blande en pose selv slik, og sende afsted med posten.

Træn at sove ude 

En bekymring der kan fylde meget hos mange forældre, er hvordan det skal gå, når barnet skal sove ude – væk fra mor og far. Derfor kan det være en god ide at øve det, ved at lade dit barn sove ud hos bedsteforældre og venner. Faktisk er det ofte heller ikke det at sove ude, der bekymrer børnene. Det er mere uvisheden om, hvem de skal sove med og hvordan. Det imødekommer man ved at lade sit barn sove ude jævnligt hos venner og veninder. 

Vil du have andre gode råd til en sommer som forældre, så læs Bliv klar til bilferien